Kogtved holdet 1951

 

   Kontakt Georg Røn her:  Georg her

Anker Rønberg har en hjemmeside her

 

Georg skriver dette til mig:

Hej igen.
Var inde på Wikipedia for at se, hvad de skrev om skolen.......og blev noget chokeret!
Det med kæft, trit, og retning samt afstraffelse er da helt ude i hampen. OK, måske senere og da under Eisfeldt. I hvert fald ikke, da Peder Husejer var skipper.
Der var regler, ja - og straf for at bryde dem, men slet ikke i det omfang.
Nå, men til dine spørgsmål: Jeg var på skolen efteråret 1951. Det var første hold, hvor man havde Lilla Dan hele semesteret,
og i øvrigt afholdt den første kapsejlads mod Peder Most.
Vi leverede halvdelen af besætningen til Peder Most, hvor alle skulle være rødhårede.
Heldigvis for "Kert'mind" og undertegnede slap vi for at blive hennaskyllede, da vi havde hårfarven "med hjemmefra".
Lærerne på vort hold var, udover Peder Husejer, J. Dyhr Nielsen, Egon Skov og Leif Hagen (et eller andet) samt "gartner" Mortensen.
Lige netop dette kan du sikkert læse mere om på Anker Rønbergs hjemmeside, hvortil I jo har et link.
Ja, jeg kan vel nok finde de fleste af navnene efter holdfotoet.
Desværre har jeg kun en kopi, så du kan ikke få det til hjemmesiden. Men, jeg ved, at Anker stadig har originalen - som han måske allerede har sendt?  
Nej, vi havde ikke junior/senior hold, men jeg har siden hørt om det. Vi er ikke så mange tilbage, og dem der er, har jeg check på.
 
Vi besøgte í øvrigt skolen (Kogtved) på vores 50års jubilæumsdag sammen med Capt. Axel Nielsen og Lise Loft Lauritzen .
Det var - af alle dage - den 11.september, 2001. Noget af hyggen forsvandt i løbet af dagen!
Jeg har for tiden ikke overskud til at gøre mere ud af emnet "Kogtved", men har dog lidt liggende til senere.
Vi er et par gamle polarsejlere, som er ved at lægge sidste hånd på en bog med titlen:
Eventyret i Antarktis, og med undertitel: En saga om rederiet J.Lauritzens polarskibe og deres besætninger.
Bogen udkommer den 26. august 2010.
 
Vi ønsker Polar sejlerene held og lykke med bogen og glæder os til at se den til August.
 
  Forsiden