35 års Kogtved Jubilæum.

 

Kære Kogtved-drenge.

 

Denne gang har vi af flere årsager valgt at samle jer i Aalborg. Det bl.a. fordi Mærsk har nedlagt Kogtved Søfartsskole, men også det faktum, at programmet er nemmere at tilrettelægge her, hvor vi bor/arbejder. Desuden byder Aalborg på mange gode maritime oplevelser bl.a. Aalborg Søfarts- og Marinemuseum, div. stemningsfyldte bådehavne, flot havnefront og Tall Ship Race 2010, der slutter med udsejling lørdag den 24. juli kl. 13.00.

Fredag aften kl. 22 vil der bl.a. være international musikalsk underholdning og et brag af et festfyrværkeri.

Se programmet for Tall Ship Race via link nederst.

 

 

Jubilæumsprogram.

 

Fredag den 23. juli:

For de af jer, der virkelig vil opleve Tall Ship Race, vil det være smart at ankomme allerede fredag den 23. juli og tage 2 overnatninger.

Meeting point om fredagen bliver John Bull Pub, der ligger i byens centrum nær havnefronten.

Vi mødes på pubben i tidsrummet fra kl. 18.00 – 18.30, og går i samlet flok ud og spiser.

Oplever underholdning og stort festfyrværkeri kl. 22. Derefter er det på egen hånd.

 

Lørdag den 24. juli:

Kl. 14.00 mødes vi på Aalborg Søfarts- og Marinemuseum til velkomst/info og snitter (3 stk. 50 kr.), øl og vand. Entré koster 80 kr., dog 20 % rabat, hvis vi er over 25 deltagere. Efterfølgende afregnes der kontant med museet. Snak og rundtur på museet.

Kl. 19.00 mødes vi til spisning på Aalborg Kloster hos Jens Schulz, der er forvalter på klosteret.

Vi skal forlade klosteret senest kl. 23.00… siger Schulz :o) Oprydning næste dags formiddag.

Vores gode Kogtved-ven Uffe leverer mad og drikkelse fra sin Restaurant Svanelunden. Vi har sat en pris på 150 kr. for maden, drikkevarer afkrydses og tillægges prisen.

Direkte kontant afregning til Uffe inden klosteret forlades.

Herefter måske The Irish House (Ellen Marsvin) med levende musik, Jomfru Ane Gade evt. Musikkælderen med dans for det modne publikum, eller hvad hjertet begærer/kan holde til :o)

 

Søndag den 25. juli:

Oprydning på klosteret kl. 10 – 12.

For de af jer der har tid og lyst, byder Kim Tornby velkommen i Galleri Tornby fra kl. 13 -17.

 

Overnatning:

Vi kan anbefale Aalborg Zleep Hotel, hvor der kan overnattes til yderst rimelige priser. Billigst hvis der bookes mindst 40 dage forinden.

 

Tilmelding:

Vi skal vide om du deltager i både arrangement på Aalborg Søfarts- og Marinemuseum samt spisning på klosteret.

Bindende tilmelding til Kim Tornby på e-mail: tornby@os.dk senest den 30.06.2010.

Ved evt. spørgsmål kan I også ringe til Kim Tornby på tel. 2489 7262.   

 

LINKS:

Tall Ship Race Aalborg: http://www.tsr10.dk/ 
John Bull Pub:       http://www.john-bull.dk/        
Aalborg Søfarts- og Marinemuseum: http://www.aalborgmarinemuseum.dk/ 
Aalborg Kloster:         http://www.aalborgkloster.dk/
Restaurant Svanelunden:    http://www.restaurant-svanelunden.dk/
The Irish House (Ellen Marsvin):     http://www.theirishhouse.dk/
Musikkælderen:     http://www.musikkaelderen.dk/ny/
Galleri Tornby:                                       http://www.galleritornby.dk/
Aalborg Zleep Hotel:                                       http://www.zleep.dk/hotel_aalborg.php?id=4

                    

                    

Vi glæder os til at se jer heroppe i ”Lysets Land”

 

Tommi Tor Bråten, Lars Christensen og Kim Tornby